Carlos Romeu Müllers tegninger om Israels forkastelige handlinger i Palæstina fremkaldte en hel del klager og beskyldninger om antisemitisme (den evige samlebetegnelse for enhver kritik af staten Israel).
Her er et eksempel på et brev med titlen"Comparación injustificable", som blev sendt til redaktøren af El País dagen efter offentliggørelsen af denne Romeu-tegning den 29. juli 2004.
Brev offentliggjort i El País den 30. juli 2004
"Romeus tegning i gårsdagens EL PAÍS (side 32) drager en uholdbar og moralsk uforsvarlig sammenligning mellem Warszawas ghetto og det sikkerhedshegn, som Israel har bygget - "Sharons mur", ifølge forfatteren.
Det er ikke første gang, at jeres avis har offentliggjort tegninger, der krydser grænsen mellem legitim kritik af en bestemt politik eller handling fra den ene eller den anden regering i mit land og direkte antisemitisk bagvaskelse. Tegningen, der blev offentliggjort i går i jeres avis, er en skændsel mod folket og staten Israel, fyldt med den reneste antisemitisme.
Karikaturen vækker forargelse og afsky hos alle, der har den mindste følsomhed over for Holocausts rædsler og den mindste viden om dens omfang og karakteristika, såvel som hos dem, der opretholder en upartisk holdning til omstændighederne i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
Som bekendt var indespærringen af jøderne i Warszawas ghetto optakten til deres udslettelse i Auschwitz som led i nazisternes "Endlösung", der havde som eneste mål at udrydde alle jøder (børn, kvinder, mænd og gamle mennesker), blot fordi de var jøder. I Holocaust blev 6.000.000 jøder myrdet, herunder mere end en million børn. Holocaust er en unik episode i menneskets historie og den mørkeste side i Europas historie. At drage paralleller til en aktuel situation er en fejlslutning, en krænkelse af ofrene og et forsøg på at bagatellisere holocaust.
Sikkerhedshegnet, som ikke er en mur (95 % af dets rute er et system af trådhegn og elektroniske sensorer, og kun 5 % er en betonmur), har det ene formål at forsvare Israels borgere mod den brutale bølge af palæstinensiske terrorangreb, som alene i de sidste tre år har kostet mere end 900 mennesker livet. Sammenligningen fortjener ikke et svar, men den rejser nogle spørgsmål om intentionerne: Er hensigten at kriminalisere Israel, at forbyde Holocaust, at vaske den europæiske skyld væk?
At benægte, reducere omfanget, relativisere, kort sagt trivialisere og bagatellisere holocaust er, hvad nazistiske (eller nynazistiske) benægtere har gjort i årtier. Relativisering af Holocausts omfang og historiske betydning er en perversion af sandheden. Derfor skal intellektuelle og meningsdannere i deres politiske kritik være særligt opmærksomme på ikke at falde i fælden med at minimere holocaust.
Alt dette rejser spørgsmålet om, hvor vigtigt det er, at der i Europa, som det blev aftalt for nogle år siden i Stockholm, undervises i, forklares og mindes Holocaust. Medierne har også en rolle at spille i dette arbejde og må ikke give plads til udtalelser, der bagatelliserer Holocaust, som den, der blev bragt i går i EL PAÍS, en avis, der i øvrigt har vist sin følsomhed over for Holocaust og antisemitisme under forskellige omstændigheder".
Men de virkelige problemer kom flere år senere, og denne anden tegning af Carles Romeu Müller, "Romeu", i El País den 30. juni 2009 var årsagen til, at Jacobo Israel Garzón, formand for Sammenslutningen af Jødiske Samfund i Spanien, sendte et brev til avisen med titlen "Tópicos ", som blev offentliggjort den 3. juli.
Her beskylder han ikke kun Romeu for antisemitisme, men sammenligner også offentliggørelsen af tegningen med nazistiske propagandategninger:
"Tegneren Romeu benytter sig af anti-jødiske klichéer og injurier for at udtrykke sin særlige vision af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Figuren, der svarer på den "humanitære" interpellation, er portrætteret som en ultraortodoks religiøs mand (med kippa og lokker) med stereotype fysiognomiske træk og et udtryk ("Vores gode penge har kostet os"), der henviser til stereotypen om "jødernes" konspiratoriske natur, magt og indflydelse samt deres uundgåelige forbindelse med penge og grådighed.
En karikatur ikke ulig dem, som Goebbels offentliggjorde i Nazityskland, og som udløste et brutalt jødehad, der som bekendt endte med, at Europa forblødte".
Andre grupper som Anti-Defamation League og enkeltpersoner udpegede også Romeu Müller og El País som antisemitiske.
AJC (Global Jewish Advocacy) har tidligere givet udtryk for sit ubehag ved denne anden Romeu-tegning fra 30. december 2008.
AJC udsendte en erklæring, hvor direktør David Harris kaldte tegneren for antisemit og opfordrede til at afskedige ham på en noget besynderlig måde (se fed skrift):
Romeus tegneserie, som blev offentliggjort den 29. juni, viser en person, som spørger: "Men hvordan kan Israel ustraffet overtræde alle menneskelige og internationale love? Den ortodokse jøde svarer: "Vores gode penge koster os.
"Vil El País gå tilbage til at udgive Romeus antisemitisme, eller vil avisen gøre det rigtige ved at undskylde og garantere, at en så uhyrlig bigotteri ikke vil blive tilladt i fremtiden?" siger Harris."Hvis El País ønsker at bevare sin værdighed og troværdighed, er der ikke plads til denne verdens Romeu'er."
Bekymringen for antisemitisme i Spanien har været særlig stor i det seneste år efter en Pew Research-undersøgelse, hvor 46 procent af de adspurgte spaniere - det højeste antal i Europa - sagde, at de havde et negativt syn på jøder.
Fjorten amerikanske kongresmedlemmer (10 demokrater og 4 republikanere) udtrykte i et brev dateret 1. maj 2009 til den daværende premierminister J.L. Rodríguez Zapatero bekymring over, hvad de så som en stigning i antisemitisme i Spanien, og opfordrede til, at den blev bremset.
I brevet henviste de også til El País og påpegede, at den offentliggjorde artikler og tegninger med anti-israelske stereotyper. Interessant nok var brevet adresseret til premierministeren i"republikken Spanien" (se brev-PDF).
Nynazistisk fanzine
Israels ambassadør i Spanien, Raphael Schutz, stemplede i et kortfattet læserbrev (6. juli 2009) avisen som et nynazistisk fanzine.
"Det er ikke første gang, at jeres avis har offentliggjort en antisemitisk tegning af Romeu (eller andre). Den, der blev bragt den 30. juni, går ud over alle tilladte grænser. Den er en fornærmelse mod det jødiske folk. Tegningen indeholder de samme berygtede antisemitiske klichéer, som optrådte i den antijødiske presse i Nazityskland: Jøden er uden for menneskeheden, international sammensværgelse for at kontrollere verden, økonomisk dominans, grådighed ... og selvfølgelig en kroget næse, sort kjole og hvidt og lokker.
Udgivelsen af den slags tegninger virker mere typisk for et nynazistisk fanzine end for en seriøs avis.
Ambassadøren forlod sin stilling i juli 2011 og kritiserede"hadet og antisemitismen i det spanske samfund".
Selv om mange i dag forbinder tegningen fra 30. juni 2009 som den direkte årsag til hans afskedigelse fra El País, sagde Romeu selv, at han blev afskediget seks måneder senere, den 24. december 2009. Den dag blev han informeret om, at han ikke ville fortsætte, men teknisk set blev tegneren først fyret i begyndelsen af 2011, selv om avisen holdt op med at udgive hans tegninger, længe før den opsagde hans kontrakt. Romeus sidste tegning blev offentliggjort den 31. december 2009. Avisen EL País har aldrig indrømmet, at disse beskyldninger om antisemitisme var årsagen til hans afskedigelse.
Den 11. februar 2010 svarede den daværende læserombudsmand, Milagros Pérez Oliva, på på en læsers spørgsmål om tegnerens fravær(capture) uden at nævne disse hændelser, og vicedirektøren, Vicente Jiménez, svarede også uden nogen hentydning til den mulige sammenhæng mellem disse tegninger og hans bidrags forsvinden.
To år senere kritiserede nogle klummeskribenter(1)-(2) fra forskellige medier visningen af Romeus tegning (fra juni 2009) på TVE som en del af et specialprogram om 50-året for Mafalda, der blev sendt den 15. marts 2012, og krævede undskyldninger og fratrædelser for at sende "antisemitisk vrøvl".
Romeu arbejdede på El País i 33 år, fra avisens fødsel den 4. maj 1976 til 2011, hvor han udgav indtil den 31. december 2009, selv om forfatteren i et interview husker, at han blev fyret juleaften, men faktisk fik han en billet med ønsket om en glædelig jul.
I samme interview i 2012 indrømmer han, at han "næsten er gået på pension", og i slutningen af samme år udgav han sin selvbiografi i tegneserieform med titlen"Ahora que aún me acuerdo de todo (o casi)" på forlaget Astiberri. Forhåndsvisning af 25 sider(lokal download).
I interviewet i programmet Uhintifada nr. 112 fra april 2012 fortæller Romeu om problemet. Jeg reddede klippet og gemte det, fordi afspilleren brugte Flash, og som du ved, forsvandt Flash.
Romeu døde den 24. juli 2021 i en alder af 73 år.
Fil til aflytning og lokal download af interviewet (17 minutter):
Download eller alternativ lytning. Klip i arkiv.
Humor i knibe, en samling cases
Cases om tegnere, der har haft problemer af en vis betydning på grund af deres tegneserier eller satiriske illustrationer. Der er også nogle historier om andre mennesker, som uden at være tegnere er kommet i problemer, fordi de har delt dem.
