Charlie Hebdo har udgivet et 32-siders særnummer i anledning af tiårsdagen for angrebet på redaktionen.
Den 7. januar 2015 trængte de to brødre Chérif og Saïd Kouachi ind i hovedkvarteret for det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i Paris og myrdede 12 mennesker. Otte af dem var redaktionelle medarbejdere: fem tegnere (Wolinski, Cabu, Honoré, Tignous og Charb, chefredaktøren), en korrekturlæser (Mustapha Ourrad), en psykoanalytiker (Elsa Cayat) og en anti-neoliberal økonom (Bernard Maris, kendt som "Oncle Bernard").
Karikatur, en grundlæggende rettighed
I dette særnummer offentliggøres bl.a. resultaterne af en undersøgelse, som Ifop har foretaget for Jean-Jaurès Foundation. Flere og flere mennesker forsvarer retten til at grine. Og endda til at grine af Gud.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at 62 % af de adspurgte går ind for"retten til provokerende at kritisere en religiøs overbevisning, et symbol eller et dogme".
76 % af de adspurgte mener, at"ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, og at frihed til at lave karikaturer er en af dem". I 2012 var det kun 58 %, der mente det. En stigning på næsten 20 % på tolv år er ikke nogen ringe bedrift.
Resultaterne er også offentliggjort som svar på et spørgsmål om The New York Times ' beslutning om at stoppe med at udgive politiske tegninger. Seksogtres procent af de adspurgte sagde, at de ikke billigede beslutningen.
Tegneserie fra 2019. Se relateret artikel.
De har også offentliggjort de udvalgte vignetter fra deres #RiredeDieu / #MockingGod-konkurrence på deres hjemmeside, som du kan se i dette galleri.
I øjeblikket ligger ugebladets redaktion på et hemmeligt sted af sikkerhedsmæssige årsager, og medarbejderne er nødt til at gå rundt med livvagter.
I sin leder med titlen"Utroligt og universelt" minder Riss om, at"ti år senere er Charlie Hebdo der stadig" og gennemgår, hvordan angrebet påvirkede ugebladets udvikling.
Dagen efter angrebet stod vi med ryggen mod muren: Fra at være en kommentator af aktuelle sager blev Charlie Hebdo pludselig en politisk aktør. Hvis Charlie kollapsede og forsvandt, vandt terroristerne. Hvis det lykkedes Charlie at genopstå, fejlede terroristerne. At beholde avisen betød at demonstrere, at de ideer, vi havde kæmpet for i årenes løb gennem tekster og tegninger, ikke bare var snak, men udtryk for vores dybeste overbevisninger. Angrebet var et sandhedens øjeblik, der testede vores ideers soliditet på trods af lidelsen og vanskelighederne ved at skulle genopbygge en redaktion, der altid var truet og nedgjort af kritikere. Fordi ideer er virkelige, levede erfaringer, ikke bare smukke ord, der skal deklameres eller skrives i en leder.
Satiren har en dyd, som har hjulpet os i disse tragiske år: optimisme. Hvis du har lyst til at grine, har du lyst til at leve. Latter, ironi og karikatur er udtryk for optimisme. Uanset hvad der sker, dramatisk eller lykkeligt, vil trangen til at grine aldrig forsvinde.
Laurent Sourisseau, bedre kendt som"Riss", blev født i 1966 og kom med i La Grosse Bertha i 1991, hvor han mødte Charb, Luz, Cabu, Philippe Val og hele holdet fra det fremtidige Charlie Hebdo. I juli 1992 deltog han i genudgivelsen af Charlie Hebdo. I 2009, efter Philippe Vals afgang, delte han avisens ledelse med Charb. Den 7. januar 2015 blev han skudt i ryggen under angrebet og har været avisens redaktør lige siden.
