Et år med folkedrab og straffrihed. Tegneserie af 12/10/2024 i CTXT
Det er et år siden, at folkemordet i Palæstina begyndte (endnu et kapitel), men det er bare endnu en dato, fordi Netanhayu og hans hær af mordere for længst har givet pokker i alt og endda har udvidet deres dødsret til andre lande.
At lytte til de daglige nyheder fra Palæstina, Vestbredden og nu Libanon er en aktivitet, der allerede er flere trin over det uudholdelige. Soldater fortsætter med at sprede fejringen af deres nedslagtning og ødelæggelse med den makabre stolthed over at vide, at de er ustraffede. IDF er lige så tilbøjelige til at henrette børn ved at skyde dem i hovedet, som de er til at tvinge unge gazanere til at søge efter bomber ved at bruge dem som menneskelige skjolde.
I går indgav den libanesiske regering en ny klage til FN's Sikkerhedsråd over Israels angreb på Libanon mellem den 3. og 14. oktober, hvor den jødiske stat intensiverede sit bombardement og sin landinvasion af det sydlige Libanon.
Skyd på alt, uanset om det bevæger sig eller ej.
FN's fredsbevarende styrker på en position nær Kafer Kela (Libanon) observerede, at en Merkava-tank fra IDF skød mod deres vagttårn. To kameraer blev ødelagt, og tårnet blev beskadiget.
Det er allerede anden gang på mindre end syv dage, at en UNIFIL-stilling er kommet under direkte og tilsyneladende bevidst beskydning. I det forrige angreb den 11. oktober blev to fredsbevarende soldater såret, da en Merkava-tank fra IDF affyrede sit våben mod et observationstårn ved UNIFIL's hovedkvarter i Naqoura, ramte det direkte og fik det til at falde ned.
Den 12. oktober opfordrede en fælles erklæring fra 34 UNIFIL-finansierende lande, initieret af Polen, til beskyttelse af fredsbevarende styrker, fordømte hændelserne og opfordrede til respekt for UNIFIL's mission og dets personales sikkerhed.
Den 16. oktober mindede UNIFIL (United Nations Interim Force in Lebanon) igen IDF og alle aktører i en kort meddelelse om deres forpligtelse til at sørge for sikkerheden for FN's personale og ejendom og til at respektere ukrænkeligheden af FN's bygninger til enhver tid.
Og hvordan reagerer den civiliserede verden på sådanne angreb? Ikke noget, bare fint. De, der ikke lader som om, de er skøre, eller reagerer "slapt" med en eller anden gestus til galleriet, fortsætter med stille og roligt at forsvare den systematiske udryddelse af civile, hvor som helst det behager Israel at udføre den.
For Euro-Med Human Rights Monitor bruger Israel militære mord i Libanon til at legitimere massakrer på civile. Siden begyndelsen af det storstilede angreb på Libanon har den israelske hær begået mere end 20 massakrer på civile og har forsøgt at legitimere og retfærdiggøre dem under påskud af at angribe militære mål eller udføre militære eller politiske snigmord. Her er en liste over nogle af dem.
Euro-Med er meget klar over, at det internationale samfund har en juridisk forpligtelse til at forhindre Israel i at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Libanon og på libanesisk territorium. Denne forpligtelse omfatter brug af alle lovlige midler til at forhindre Israel i at få fat i våben, fuldstændigt forbud mod salg eller eksport af våben til Israel, øjeblikkeligt ophør af enhver militær eller efterretningsmæssig støtte, som Israel kan bruge til at føre ulovlige krige, og at holde Israel ansvarlig for alle disse forbrydelser.
Et af de mange beviser på, at de er ligeglade, er et israelsk angreb på den maronitiske kristne landsby Aitou, der ligger omkring 100 kilometer nordøst for Beirut i det nordlige Libanon, hvor 22 mennesker blev dræbt og et endnu ikke fastlagt antal såret. Målet for angrebet var en beboelsesbygning, som husede internt fordrevne fra det sydlige Libanon.
Ikke en eneste stemme blev hørt her mod "kristne" repræsentanter eller den gruppe af sociopater, der går rundt og planter medaljer på det jødiske samfund for deres "integrationsiver".
Der er mange smålige holdninger og tavshed i Europa, men én kan være endnu mere modbydelig. Tysklands holdning konkurrerer helt sikkert om at være blandt de mest foragtelige og vil blive husket med skam, håber jeg.
Det sagde Annalena Baerbock (De Grønne), den tyske udenrigsminister i Scholz-regeringen, i parlamentet den 14. oktober:
"Selvforsvar betyder selvfølgelig ikke kun at angribe terroristerne, men at ødelægge dem. Derfor gjorde jeg det så klart, at når Hamas-terrorister gemmer sig bag mennesker, bag skoler, så kommer vi ind i meget vanskelige spørgsmål, men vi kryber ikke sammen. Jeg gjorde det klart for FN, at civile steder også kan miste deres beskyttede status, fordi terrorister misbruger den. Det er det, Tyskland støtter, og det er det, Israels sikkerhed betyder for os."
Men det er ikke sandt, siger menneskerettighedsadvokaten Craig Mokhiber. Den tidligere højtstående FN-menneskerettighedsrepræsentant sagde til MEMO, at påstande om, at Israel har ret til "selvforsvar" ved at dræbe civile i Gaza, ikke har noget grundlag i international lov.
I kølvandet på Berlins lorteudtalelser, der åbent støtter Israels bombninger og bifalder Israels drab på civile i Gaza "for at beskytte sig selv", undertrykker og angriber Berlins politi brutalt demonstranter mod det israelske folkemord.
Men der er også begyndt at dukke hæderlige undtagelser op, f.eks. i Irland. Her sagde premierminister Simon Harris, at Irland"ikke vil vente på, at alle i Europa gør noget ved spørgsmålet om handel i de besatte palæstinensiske områder", og at landet er parat til at handle på egen hånd og begrænse handelsforbindelserne med Israel.
Der er også begyndt at komme protester fra jødiske demonstranter i lande, som støtter og leverer våben til folkedrab, f.eks. i USA, hvor en stor gruppe demonstrerede uden for børsen i New York for at kræve en ende på Israels folkedrab i Gaza og krigsprofitterne fra virksomheder som Raytheon og Lockheed Martin.
Selv om det er noget, der er blevet gentaget mange gange og på forskellige måder, er det værd at spørge igen.
Hvad vil vi sige, når fremtidige generationer spørger os, hvad vi gjorde, mens det palæstinensiske folk blev udryddet?
