Tegneserier og censur

Publicado: 22/04/2021 : 10:47 | Actualizado: 20/09/2023 : 23:35 |

 
Tegneserier og censur

Lucky Luke "tabte" sin cigar

Tegneserier og censur

Det er ikke kun journalister, der nogle gange bliver forhindret eller truet, når de forsøger at udføre deres arbejde. Tegnere og tegneserieskabere har også altid været i frontlinjen, når det handler om at udøve ytringsfrihed. Forfatter og tegneserieekspert Jan Smet har for nylig udgivet "Duizend bommen en castraten" om dette emne. Bogen undersøger med eksempler, hvordan censuren gennem årene har raset mod tegneserier.

Lucky Luke må ikke længere ryge, og Marsupilami blev beskyldt for at give børn dårlige idéer, for blot at nævne et par eksempler. Den pædagogiske udstilling tager en visuel tur gennem et århundrede af disse spændinger. Tegnere og historiefortællere på den ene side og forlæggere, redaktører, religiøse ledere og politikere på den anden.

Sådan beskrives udstillingen "Blistering barnacles and castrates, censorship and comics", som kan ses frem til den 21. maj i Bozar Hall i Bruxelles.

For Karl Van den Broeck, koordinator for udstillingen, er de tider, hvor konger, diktatorer og præsidenter udøvede pres, for længst forbi i de vestlige demokratier, men nye censorer er dukket op, og han nævner, hvad han mener er et af de mest illustrative eksempler, kontroversen om et af de første værker af Tintin, der er inkluderet i udstillingen, hvor den populære karakter rejste til Congo i 1930'erne, og hvor stereotyperne og racismen, der er iboende i datidens samfund, er håndgribelige.

YouTube video

Hergé erkendte mange år senere, at han var påvirket af fordommene i datidens "borgerlige miljø", da han udtænkte tegneserien, men det var ikke nok til, at sagen nåede til den britiske kommission for racemæssig ligestilling i 2007. Flere år senere afgjorde en domstol, at tegneserien ikke var racistisk, men kontroversen fortsætter den dag i dag, ifølge et af værkerne i udstillingen om Tintin-sagen.

"Når man udgiver den nu, begår man ikke en racistisk handling, men man er nødt til at forklare det. Så nu bliver disse tegneserier genoptrykt med en forklaring i begyndelsen," siger Van den Broeck.

"Jeg mener, at når værker eller tegneserier opfordrer til vold eller diskrimination, er censur ikke en dårlig ting. Man kan starte en diskussion, hvilket er det bedste, for det, der skræmmer mig (...), er, at en autoritet siger 'det her skal censureres'".kilde.

Udstillingen stiller et sidste spørgsmål til den besøgende: Er en vis censur berettiget for at beskytte sociale minoriteter?


Suscríbete por email para recibir las viñetas y los artículos completos y sin publicidad

Relaterede artikler

E-mail-abonnement

Modtag gratis, fulde artikler i din indbakke uden reklamer, så snart de udgives. Det fulde indhold af feedet sendes reklamefrit via en ekstern tjeneste.